Hvorfor skifter Oliver Twist design i 2021?

Ifølge den nationale handleplan mod børn og unges rygning fra december 2019 ændres tobakslovgivningen i Danmark. Der indføres krav om standardiseret emballage for de fleste tobaksprodukter – herunder Oliver Twist tyggetobak. Det betyder, at tobaksprodukter fremover skal sælges i ensfarvet grøn emballage, og logoer må ikke længere vises.

Herudover bliver det forbudt at vise tobaksprodukter i butikker og i webshops.

Loven træder i kraft pr. 1. juli 2021.

Læs mere om designskiftet her.

Hvad er røgfri tobak?

Røgfri tobak er et tobaksprodukt, der ikke forbruges via en forbrændingsproces. I kategorien findes tyggetobak, som Oliver Twist samt tobak, der indtages nasalt og oralt.

Tjæren og kulilte, der kendes fra rygning, findes ikke i røgfri tobak.

Hvad er tyggetobak?

Indenfor kategorien tyggetobak findes Oliver Twist tobakspastiller og chewing bags.

Oliver Twist tobakspastiller: Fremstilles af hele tobaksblade. Stilken fjernes, hvorefter tobaksbladene spindes til en streng. Hernæst sovses pastillerne og skæres i mindre stykker.

Chewing bags: Fintskåret tobak i kraftige portionsposer. Tobakken forekommer ikke i form af pulver eller fine partikler.

Hvad er prisen på en æske Oliver Twist tobakspastiller?

Prisen på en æske Oliver Twist tobakspastiller er 43,00 kr.  Æsken indeholder ca. 30 tobakspastiller og altid 7 gram netto.

Hvor kan Oliver Twist købes?

Oliver Twist tobakspastiller kan købes i vores webshop eller i ca. 3.000 dagligvarebutikker, tankstationer og kiosker i Danmark. Oliver Twist forhandlere findes her.

Hvad er forskellen på Oliver Twist tobakspastiller og traditionelle skrå?

I gamle dage brugte man skråtobak. Skrå betyder afskåret eller afhugget stykke. En skrå er skåret af en streng spunden tobak og sovset ind i lakrids og krydderier. Traditionel skråtobak var meget større end tobakspastiller. Desuden var fortidens skrå oversovsede, hvilket resulterede i meget mundvand, der gav folk trang til at spytte. Nutidens tobakspastiller er kun 1 cm lange og man skal ikke længere spytte mundvandet ud, når man anvender dem.

Er der tilsat sukker i Oliver Twist?

Ja, i gennemsnit indeholder en Oliver Twist tobakspastil 0,04 gram sukker. Til sammenligning indeholder en almindelig sukkerknald 2,5 gram sukker. En sukkerknald svarer altså til mere end 60 pastiller.

Hvorfor er størrelsen og tykkelsen på tobakspastillerne forskellig?

Oliver Twist tobakspastiller er håndlavede. De spindes i hånden af hele tobaksblade. Et tobaksblad er et naturprodukt, med varierende størrelse og tykkelse. Vi gør os umage for at lave et ensartet produkt i vores produktion, men det kan ikke undgås, at tobakspastillerne kan varierer i størrelse. Man får dog altid 7 g netto i en æske Oliver Twist.

Produktionen af Oliver Twist kan ses her.

Er der tjære i Oliver Twist tobakspastiller?

Nej, der er ikke tjære i Oliver Twist tobakspastiller. Tjære opstår ved forbrænding af tobak. Oliver Twist er et røgfrit tobaksprodukt.

Hvordan ved man at pastillerne er friske?

Alle æsker er forsynet med en “bedst før”-dato. Dette gør det lettere for både kunden og forhandleren at se, om produktet er friskt. Vakuumpakken med pastillerne skal føles blød og give efter for et let tryk.

Find butik

Søg på butiksnavn, gade, postnummer eller by og se listen med Oliver Twist forhandlere i Danmark.
Finder du ikke det, du søger, så kontakt os på info@oliver-twist.dk eller ring på +45 66 15 71 17.

Forbrugerpanel
DIBS - Payments made easy