FAQ

Her finder du svar på de spørgsmål, som vi oftest får stillet af vores forbrugere.
Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på her, er du meget velkommen til at kontakte os på info@oliver-twist.dk

Hvordan bruger jeg Oliver Twist?

Du kan se, hvordan du skal bruge Oliver Twist i vores lille instruktionsvideo her.

Indeholder Oliver Twist tobakspastiller nikotin?

Ja, det gør de. Oliver Twist er fremstillet af hele tobaksblade. Vi manipulerer ikke med nikotinmængden. Den mængde, som findes naturligt i tobaksbladet, er den mængde, du finder i Oliver Twist.

Hvor meget nikotin indeholder en Oliver Twist tobakspastil?

En tobakspastil indeholder ca. 5 mg nikotin. Hvor meget nikotin der afgives, afhænger af, hvor meget der tygges på tobakspastillen under brugen, samt hvor længe man har den i munden. Gennemsnitligt frigives ca. 2 mg nikotin af f.eks. en Oliver Twist Tropical pastil ved 1 times brug. Al nikotinen i en tobakspastil optages således ikke. Der vil stadig være nikotin tilbage i tobakspastillen efter endt brug. Se det præcise nikotinindhold pr. variant her.

Hvis du ikke synes, at nikotinen fra 1 tobakspastil tilfredsstiller dit behov, kan du vælge at bruge 2 tobakspastiller ad gangen. Du kan også vælge at tygge let på pastillen, da der så frigives mere nikotin og smag.

Må jeg bruge Oliver Twist tobakspastiller alle steder?

Ja – selvfølgelig. Eftersom de ikke skal antændes ligesom en cigaret, udvikles ingen skadelig røg, som generer andre mennesker. Samtidig er tobakspastillerne så små og diskrete, at ingen kan se, at du bruger dem.

Hvad koster Oliver Twist tobakspastiller?

En æske Oliver Twist har en vejledende udsalgspris på 36,00 kr.  Æsken indeholder ca. 30 tobakspastiller – altid 7 gram netto. Det er væsentligt billigere at bruge tobakspastiller end at bruge cigaretter. Hvis du ryger 1 pakke premium cigaretter om dagen, bruger du ca. 15.700 kr. om året. Hvis du bruger 2,5 æsker Oliver Twist om ugen, vil du have en årlig udgift på ca. 4.700 kr. Det giver dig en årlig besparelse på ca. 11.000 kr. Se hvor meget du kan spare her.

Hvor kan jeg købe Oliver Twist?

Du kan købe Oliver Twist i vores webshop eller i ca. 3.000 butikker i Danmark. Tjek find butik her.

Jeg har ikke prøvet Oliver Twist før. Hvilken variant skal jeg vælge?

Vores tobakspastiller er tilsat enten lakrids eller frugtsmag i forskellige smagsnuancer. En enkelt variant – Golden – er ikke tilsat ekstra smag, men har smagen af den rene tobak. Den kunne være et godt sted at starte. Du kan også købe vores Sortimentspakke som indeholder 2-3 pastiller af hver variant. Med den har du muligheden for at teste alle varianterne inden du køber en hel æske. Se mere her.

Jeg har prøvet Oliver Twist for første gang og fik en brændende fornemmelse i halsen. Hvorfor?

Når man starter med at bruge Oliver Twist, kan man i begyndelsen opleve en stærk og kradsende fornemmelse i halsen. Nikotinen optages gennem mundens slimhinder, når du anvender Oliver Twist. Den kradsende fornemmelse kan skyldes, at du tygger for meget på tobakspastillen. Jo mere du tygger, jo mere nikotin og smag frigives der – og det kan give en brændende fornemmelse i halsen. Lad i stedet tobakspastillen ligge stille og roligt mellem kæben og kinden.

Kan jeg bruge Oliver Twist tobakspastiller til at ryge mindre?

Oliver Twist har hjulpet rigtig mange rygere til at ryge mindre eller til helt at stoppe med at ryge. Tobakspastillerne tilfredsstiller rygetrangen. Vi har fået mange tilkendegivelser fra tilfredse forbrugere. ”Fra 40 cigaretter til 0” er ikke ualmindeligt. Se nogle af de forbrugerudtalelser, som vi har fået her.

Hvad er forskellen på at få nikotin fra en tobakspastil og en cigaret?

Når du ryger en cigaret, optages nikotinen gennem lungerne. Når du bruger en tobakspastil, optages nikotinen gennem mundens slimhinder. Den største forskel på en cigaret og en tobakspastil er dog, at røg udvikler tjære og kulilte, som er bevist sundhedsskadeligt. Tobakspastiller antændes ikke og udvikler derfor ikke disse stoffer.

Jeg ryger 20 cigaretter om dagen - hvor mange tobakspastiller skal jeg bruge?

Hvor mange tobakspastiller du skal bruge, er meget individuelt og afhænger af, hvor meget du ryger. Vi vil anbefale, at du prøver dig frem. En Oliver Twist tobakspastil afgiver smag og nikotin i op til 1 time.

Nikotinen frigives løbende over en længere periode end ved rygning. Når du har trang til en cigaret, tager du en tobakspastil. Tyg evt. let på tobakspastillen for en kraftigere smag og samtidig vil frigivelsen af nikotin øges.

Jeg er ryger og synes ikke, at jeg får mit nikotinkick fra en tobakspastil

Hvis du er vant til at ryge, kræver det tilvænning at bruge tobakspastiller. Du mærker ikke samme nikotinkick ved en tobakspastil som ved en cigaret. Prøv derfor at tage tobakspastillen lidt før, du har nikotintrang. Tobakspastillen giver dig en jævn optagelse af nikotin i op til en time. Hvis du ønsker mere frigivelse af nikotin og smag, kan du tygge let på tobakspastillen.

Jeg bruger snus/chewing bags. Får jeg nok nikotin fra en tobakspastil?

Hvis du har været vant til at anvende snus eller chewing bags, vil du skulle vænne dig til Oliver Twist tobakspastiller. Vores tobakspastiller er for det første mindre og dermed mere diskrete. Derudover generer de ikke dit tandkød på samme måde som snus eller chewing bags kan gøre. Du vil ikke opleve det samme nikotinkick, da nikotinen frigives langsommere end ved snus og chewing bags. Dette skyldes at vores produkter består af et helt stykke tobaksblad og ikke tobaksgranulat/pulver.

Skal man spytte, når man bruger Oliver Twist?

En Oliver Twist tobakspastil er ca. 1 cm lang og 0,5 cm tyk. Den genererer ikke mere mundvand end f.eks. en lille vingummi – så nej, man har ikke behov for at spytte.

Må jeg sluge en Oliver Twist tobakspastil?

Du skal ikke sluge tobakspastillerne, da de består af tobaksblade. Du skal smide dem i skraldespanden efter brug, ligesom du ville gøre med et stykke tyggegummi. Hvis du ved et uheld kommer til at sluge en pastil og føler ubehag, så kontakt lægen.

Er der tilsat sukker i Oliver Twist?

Ja. I gennemsnit indeholder en Oliver Twist tobakspastil 0,04 gram sukker. Til sammenligning indeholder en almindelig sukkerknald 2,5 gram sukker. En sukkerknald svarer altså til mere end 60 pastiller.

Hvorfor er størrelsen og tykkelsen på pastillerne forskellig?

Oliver Twist tobakspastiller er håndlavede. De spindes i hånden af hele tobaksblade. Et tobaksblad er et naturprodukt, med varierende størrelse og tykkelse. Vi gør os umage for at lave et ensartet produkt i vores produktion, men det kan ikke undgås, at tobakspastillerne derfor varierer i størrelse. Du får dog altid 7 g netto i en æske.

Kan man få kræft ved at anvende Oliver Twist tobakspastiller?

Alle kan udvikle kræft, og rygning øger som bekendt risikoen. Når tobak antændes, udvikles skadelige stoffer – bl.a. tjære. Oliver Twist tobakspastiller er et røgfrit produkt og skal ikke antændes. Der findes ikke videnskabeligt belæg for, at Oliver Twist skulle være kræftfremkaldende.

Er der tjære i Oliver Twist tobakspastiller?

Nej. Tjære opstår ved forbrænding af tobak. Oliver Twist er et røgfrit produkt.

Hvordan ved jeg at pastillerne er friske?

Alle æsker er forsynet med en “bedst før” dato. Dette gør det lettere for både dig og din forhandler at se, om produktet er friskt. Vakuumpakken med pastillerne skal føles blød og give efter for et let tryk.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har købt en æske Oliver Twist, som er for gammel?

Bed din forhandler om at få den byttet til en frisk i butikken. Din forhandler får ombyttet gamle varer hos os uden beregning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så ring eller skriv til os, så hjælper vi dig.

Se, hvordan Oliver Twist kan hjælpe dig til at skære ned på dit cigaretforbrug.
— Mand
Tobakspastiller giver en god mulighed for at kunne få stillet tobakstrangen, uden at genere andre med røg. Det være sig under sport eller, når man er ude i byen.
— Mand
God og gedigen smag, fylder intet. God til byture og restauranter, da de ikke forpester øl og mad, i modsætning til nikotintyggegummi eller cigaretter.
— Mand
Jeg bruger Oliver Twist hjemme, på job, på rejser, ude, inde, altid og overalt.
— Mand 53 år
Bruger Oliver Twist hver dag, da det fuldstændig erstatter mit behov for cigaretter. Har brugt dem i 10 md.
— Kvinde 67 år
Bruger dem overalt og er så glad for endelig at slippe for produkter med kunstig nikotin, f.eks. tyggegummi.
— Mand 36 år
Forbrugerpanel